Den bly martsviol

01 facebook DSC_1834 april 2007 viol

Martsviol, Viola odorata, er en af de undselige men velduftende forårsblomster. Den findes mange steder i naturen men oprindeligt er den forvildet fra haver. Blomsterne er oftest violblå men kan nærme sig det hvidlige. Blomsterne ses fra marts til maj med højdepunkt i april. Når blomsterne forsvinder kan bladene ses længe efter. Det er i virkeligheden en staude der forsvinder fra jordens overflade hen på vækstsæsonen for at dukke op igen næste forår. Den spreder sig selv vegetativt og generativt spredes frøene af myrer. I planteskoler kan du finde sorter af martsviol med frodig blomstring.