Pigæble er en giftig skønhed

03 Datura

Få planter har så smukt renhvide og store blomster som pigæble, Datura stramonium. Planten er i familie med fx tomat og kartoffel men i modsætning til disse er der ikke noget, der er spiseligt her. Tværtimod. Planten er meget giftig. Oprindeligt blev den indført, fordi den i meget små mængder virker mod astma og den kan findes forvildet rundt omkring i landet. Den er flink til at sætte runde, piggede frugter, og i et væksthus kan den selvså sig, så der året efter udvikles nye pigæbler. Det er en enårig plante, en meget giftig skønhed.