Almindelig hør, Linum usitatissimum, ofte kaldt “blå” hør, er en gammel kulturplante der ikke blot blev brugt til at væve hørstof med; de lange fibre blev helt op til begyndelsen af 1900-tallet brugt som fiskeliner. Frøene indeholder linolie der anvendes i medicinal-, farve- og lakindustrien ligesom frøene bruges i bagværk og madlavning.
Der er flere arter af hør, men de mest almindeligt dyrkede i Danmark er almindelig hør og arten med røde blomster, Linum grandiflorum.
Dyrkning
Hør foretrækker en god jord med et dybt muldlag. Jo tættere man sår frøene, jo finere hørtaver får man. Planterne har en lang blomstringsperiode men de enkelte blomster holder kun få timer. Frøenes farve varierer fra lyst gul over mellembrun til sortbrun.
Brug af hør i Danmark
Bortset fra Vestjylland syd for Limfjorden og de ufrugtbare dele af Himmerland og Vendsyssel dyrkede man tidligere hør på de fleste gårde i Danmark.
For omkring 100 år siden, i 1920-30erne, blev produktionen mekaniseret og der blev dyrket hør på kontrakt. Fra midten af 1950erne faldt interessen for hør for at blive lidt genoplivet i 1980erne i forbindelse med braklægningsordninger.
Hørvævsmuseet
I Glamsbjerg på Fyn, Norupvej 30,5620 Glamsbjerg, ligger Hørvævsmuseet. Her kan du få meget mere at vide om hør i almindelighed og om bearbejdningen af hør til fibre der kan væves. Det er omstændeligt og betyder at hør er dyrere end bomuld. Det vævede hørstof har nogle glimrende egenskaber i fx varmt vejr da det er meget åndbart og svedtransprterende så man føler sig tør og veltilpas på varme sommerdage.
Se meget mere om hør gennem tiderne på Hørvævsmuseets hjemmeside