Tag de små haveredskaber med dig rundt i haven

redskaber

Når du er på din daglige haverunde er det en god ide at have en spand med de redskaber, du oftest bruger, med dig rundt. Der er som en regel en kvist, der stritter og når saksen er ved hånden er den let at fjerne. På samme måde med mælkebøtter og andet ukrudt man lige får øje på. Fint at mælkebøtte- og lugejernet er parat. Husk også blokken og murerblyanten der tåler lidt af hvert uden at blyet knækker. Man glemmer alt for hurtigt hvad det nu var man skulle huske, hvis ikke man får skrevet det ned med det samme. Før du får set dig om har du nået mere end du troede muligt på ½ time.