Miljøvenlig have

07 DSC_1350 juni 2010, miljøvenlig, Marianne Ravn Jensen

Det er en god regel, at intet plantemateriale fra en have skal forlade den. Ved at udnytte alt småt plantemateriale til fx jorddækning eller ved at lægge det i en kompostbunke, giver du jorden det tilbage, som planten har taget fra den. Når du fører plantemateriale ud af haven bliver jorden efterhånden udpint og du må tilføre ekstra næring for at hjælpe den. Hvis du har lidt større grene kan du indrette et hjørne af haven hvor du kan lægge grene til henfald eller du kan lave et risgærde hvor du hele tiden kan lægge på fordi de nederste grene med tiden nedbrydes. Den slags ris er gode for insekter og andet småkryb og hvis du er heldig for pindsvin.