Drivbænke forlænger sæsonen i begge ender af sæsonen

04 DSC_3062 Februar 2012 drivbænk, Aldershvile

Det kræver ikke det store arbejde at bygge en drivbænk, der kan bruges til at forlænge vækstsæsonen både forår og efterår. I princippet er det en ramme, der kan bestå af hvad du nu har for hånden af materialer, der dækkes af et gennemsigtigt låg, sædvanligvis af glas. Gamle vinduer er meget anvendelige. Du kan også købe færdige drivbænke, så der er mange muligheder. Hvis du tænker på en mistbænk er det en drivbænk, hvor der er gravet tæt på en halv meter jord ud der erstattes af staldgødning der dækkes med et jordlag på ca. 20 cm. Staldgødningen udvikler varme så jorden kan bruges til fx frøformering. De fleste frø skal helst have ca. 20 °C hvis de skal spire godt. Brug her et jordtermometer, for staldgødningen kan i begyndelsen udvikle så meget varme, at det brænder planternes rødder af.