Hvis man foretog en afstemning blandt almindelige, planteelskende mennesker ville mange nok nævne rosen som deres favorit. Det er ikke uden grund rosen kaldes blomsternes dronning.
Rosens hjemsted
Rosens naturlige hjemsted er den nordlige halvkugle, især Kina. Der findes vildtvoksende roser på den sydlige halvkugle men de er oprindeligt bragt dertil af mennesker. Nogle steder er rosen endda at betragte som et ukrudt. Det er også tilfældet i Danmark hvor rynket rose, Rosa rugosa, har bredt sig uhæmmet langs Danmarks kyster. Nu forsøger man at udrydde den, så den naturlige vegetation kan få lov at udvikle sig igen.
Rosens behov
Roser vil gerne have så meget lys som muligt og også meget vand og næring hvis de skal udvikle sig optimalt og få bedre modstandskraft mod de sygdomme og skadedyr, man ofte ser på dem under ugunstige vilkår.
Beskæring af roser
Klatreroser og buskroser kræver normalt ingen eller kun let beskæring. Døde og syge skud fjernes og det samme gælder skud, der vokser på tværs af planten. Det er en beskæring, der former planter – ikke andet. De meget forædlede typer som de storblomstrende roser og buketroserne kræver en del mere beskæring. Som en tommelfingerregel kan man sige, at hvis man fjerne en tredjedel af skudlængden får man flere men mindre blomster mens man får færre og større blomster ved at fjerne to tredjedele af skudlængden hvert år. Også her gælder naturligvis at syge og døde skud fjernes når man ser dem. De danner indfaldsvej for angreb af sygdomme.

‘Bonica’

‘Ghislaine de Féligonde’

‘Peace’

‘Jacques Cartier’

‘Pernille Poulse’ gemt i omgivende blade af Tropaeolum.

‘Victor Borge’

‘H.C. Andersen’

‘Duc de Quiche’

‘Signe Relander’

‘Frits Nobis’

‘Tour de Malakoff’

‘Rose de Resht’

‘Rødhætte’

‘Rhapsody in Blue’

‘Baccarole’