<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Planter &#8211; Plantejournalen</title>
	<atom:link href="https://plantejournalen.dk/plante/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://plantejournalen.dk</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Sun, 11 Oct 2026 15:39:30 +0000</lastBuildDate>
	<language>en-US</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	

<image>
	<url>https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2023/04/Logo_transparent-150x150.png</url>
	<title>Planter &#8211; Plantejournalen</title>
	<link>https://plantejournalen.dk</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>Malabarspinat er spiselig</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/malabarspinat-er-spiselig/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 22 Oct 2026 15:36:26 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9781</guid>

					<description><![CDATA[Malabarspinat, Basella alba, kan du så om vinteren. Den har lange ranker, så den kræver opbinding. Da rankerne ikke forgrener sig ret meget kan du med fordel plante 4-5 planter sammen i en potte så det ser ud af mere. Planten dyrkes i troperne som spiselig og den bruges på samme måde som spinat. Den [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Malabarspinat, <em>Basella alba</em>, kan du så om vinteren. Den har lange ranker, så den kræver opbinding. Da rankerne ikke forgrener sig ret meget kan du med fordel plante 4-5 planter sammen i en potte så det ser ud af mere. Planten dyrkes i troperne som spiselig og den bruges på samme måde som spinat. Den er rig på A- og C-vitamin og jern og kalcium. De tykke, hjerteformede og delvist sukkulente blade har ikke en stærk smag. De små blomster er lyserøde til violette og de efterfølgende bær er sorte, saftige og spiselige selv om de heller ikke smager af meget. Hver frugt indeholder et frø, der kan bruges til næste års spiring.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Der er også klematis der blomstrer sent på året</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/der-er-ogsa-klematis-der-blomstrer-sent-pa-aret/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 20 Oct 2026 15:33:30 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9779</guid>

					<description><![CDATA[Der er utallige sorter af klematis, Clematis, der stort set alle er klatrende planter. Nogle blomstrer tidligt om foråret, andre om sommeren og andre igen i sensommeren og hen på efteråret. Sorten her, &#8216;Pepermint&#8217; er kraftigtvoksende med fyldte hvidgrønne blomster. Da der er så mange sorter at vælge imellem kan planteskolerne ikke have alle sorter [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Der er utallige sorter af klematis, <em>Clematis</em>, der stort set alle er klatrende planter. Nogle blomstrer tidligt om foråret, andre om sommeren og andre igen i sensommeren og hen på efteråret. Sorten her, &#8216;Pepermint&#8217; er kraftigtvoksende med fyldte hvidgrønne blomster. Da der er så mange sorter at vælge imellem kan planteskolerne ikke have alle sorter på lager, men som regel kan du finde en sort, der minder om den du gerne vil have.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Særpræget, hængende voksblomst</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/saerpraeget-haengende-voksblomst/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 18 Oct 2026 15:31:38 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9777</guid>

					<description><![CDATA[Voksblomst, her smalbladet voksblomst, Hoya linearis, er hjemmehørende i Himalaya. Der er mange forskellige arter af voksblomst, der alle bruges som stueplanter. Smalbladet voksblomst blev introduceret her i landet i 1987 og kendetegnes ved meget lange, op til 7 cm, og meget smalle, ikke mere end ca. 4 mm brede blade med indrullet rand. Blomsterne, [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Voksblomst, her smalbladet voksblomst, <em>Hoya linearis</em>, er hjemmehørende i Himalaya. Der er mange forskellige arter af voksblomst, der alle bruges som stueplanter. Smalbladet voksblomst blev introduceret her i landet i 1987 og kendetegnes ved meget lange, op til 7 cm, og meget smalle, ikke mere end ca. 4 mm brede blade med indrullet rand. Blomsterne, der sidder samlet i stande, er hvidgrønne. Voksblomster er sukkulenter og kræver derfor ikke meget vand, potteklumpen må gerne tørre ud mellem vandingerne. Om vinteren skal der måske kun vandes en gang om måneden, mens det i vækstperioden ikke er nødvendigt med vanding mere end et par gange om måneden. Det er planter, der tåler sol og meget lys. Blomstringen bliver ofte bedre efter en periode med udtørring. Planten tåler fint beskæring men lad de visne blomsterstande falde af af sig selv. Voksblomster kan blive meget gamle.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Glasbær er ikke til at overse når dens frugter viser sig</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/glasbaer-er-ikke-til-at-overse-nar-dens-frugter-viser-sig/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 14 Oct 2026 15:23:31 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9773</guid>

					<description><![CDATA[Glasbær, Callicarpa bodnieri, har de mest iøjnefaldende frugter man kan tænke sig. Det er en løvfældende busk der bliver op til et par meter høj. Frugterne viser sig i september-oktober og efterfølger rosa til lilla blomster der viser sig i juli-august. Glasbær har en ret opret vækst. Formering sker med frø eller stiklinger om foråret. [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Glasbær, <em>Callicarpa bodnieri,</em> har de mest iøjnefaldende frugter man kan tænke sig. Det er en løvfældende busk der bliver op til et par meter høj. Frugterne viser sig i september-oktober og efterfølger rosa til lilla blomster der viser sig i juli-august. Glasbær har en ret opret vækst. Formering sker med frø eller stiklinger om foråret. Stiklingeformering giver planter der er identiske med moderplanten mens frøformerede planter kan udvise stor variation.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Faldskærm har slyngende stængler og hjerteformede blade</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/faldskaerm-har-slyngende-staengler-og-hjerteformede-blade/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 10 Oct 2026 10:27:57 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9768</guid>

					<description><![CDATA[Faldskærm, Ceropegia sandersonii, udvikler grønlige, op til 6 cm lange blomster, der kan minde om faldskærme. Derfor naturligvis det danske navn. Den har været på det danske marked for stueplanter siden 1990&#8217;erne. Roden er en tyk, knoldformet rodstængel. Planten er ikke specielt vand- og næringskrævende.]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Faldskærm, <em>Ceropegia sandersonii,</em> udvikler grønlige, op til 6 cm lange blomster, der kan minde om faldskærme. Derfor naturligvis det danske navn. Den har været på det danske marked for stueplanter siden 1990&#8217;erne. Roden er en tyk, knoldformet rodstængel. Planten er ikke specielt vand- og næringskrævende.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Buskmargerit sætter utallige blomster</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/buskmargerit-saetter-utallige-blomster/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 08 Oct 2026 10:20:54 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9765</guid>

					<description><![CDATA[Buskmargerit, Argyranthemum frutescens, er en af de mest almindelige sommerblomster &#8211; og med god grund. Den blomstrer uafbrudt hele sæsonen hvis den vandes og gødes regelmæssigt. Ofte ses den med hvide blomster, men den findes også med lyserøde og gule blomster. Den kan blive voldsom, op til en meter høj, hvis betingelserne er til det. [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Buskmargerit, <em>Argyranthemum frutescens</em>, er en af de mest almindelige sommerblomster &#8211; og med god grund. Den blomstrer uafbrudt hele sæsonen hvis den vandes og gødes regelmæssigt. Ofte ses den med hvide blomster, men den findes også med lyserøde og gule blomster. Den kan blive voldsom, op til en meter høj, hvis betingelserne er til det. Som navnet siger er den en busk, og den kan overvintres lyst og køligt, men som regel bruges den som etårig. Den formeres ved stiklinger.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Lægealoe har fået sit danske navn på grund at dens lægelige engenskaber</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/laegealoe-har-faet-sit-danske-navn-pa-grund-at-dens-laegelige-engenskaber/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 06 Oct 2026 10:18:26 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9763</guid>

					<description><![CDATA[Lægealoe, Aloe vera, har to slags saft: centrale bladcellers vandige saft der kan bruges mod fx forbrændinger og hudsår mens den gule saft i kanaler nærmere overfladen indeholder stoffer, der påvirker tarmfunktionen. Lægealoe udvikler gule, rørformede blomster samlet i stande. Bladene er samlet få sammen i bladrosetter og den udvikler udløbere, som kan bruges til [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Lægealoe, <em>Aloe vera</em>, har to slags saft: centrale bladcellers vandige saft der kan bruges mod fx forbrændinger og hudsår mens den gule saft i kanaler nærmere overfladen indeholder stoffer, der påvirker tarmfunktionen. Lægealoe udvikler gule, rørformede blomster samlet i stande. Bladene er samlet få sammen i bladrosetter og den udvikler udløbere, som kan bruges til formering. Lægeaaloe er ikke særligt krævende hverken med hensyn til vand eller næring.</p>



<div class="wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-7387b849 wp-block-columns-is-layout-flex">
<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image size-large"><img fetchpriority="high" decoding="async" width="1024" height="768" src="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/10/03-Aloaceae-DSC_1543-Oktober-2006-Aloe-vera-maske-1024x768.jpg" alt="" class="wp-image-9741" srcset="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/10/03-Aloaceae-DSC_1543-Oktober-2006-Aloe-vera-maske-1024x768.jpg 1024w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/10/03-Aloaceae-DSC_1543-Oktober-2006-Aloe-vera-maske-300x225.jpg 300w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/10/03-Aloaceae-DSC_1543-Oktober-2006-Aloe-vera-maske-768x576.jpg 768w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/10/03-Aloaceae-DSC_1543-Oktober-2006-Aloe-vera-maske.jpg 1333w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /></figure>
</div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>
</div>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Sankthansurt kan du se blomstre i oktober</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/sankthansurt-kan-du-se-blomstre-i-oktober/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 04 Oct 2026 10:12:28 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9760</guid>

					<description><![CDATA[Sankthansurt, Sedum telephium &#8216;Herbstfreude&#8217; blomstrer i august-september men det skal ikke forhindre at den også blomstrer ind i oktober. Det er en af havens absolut letteste stauder at have med at gøre, for den kræver ikke ret meget vand og den trives både i sol og skygge. Planten bliver 30-50 cm høj og blomsterstandene kan [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Sankthansurt, <em>Sedum telephium</em> &#8216;Herbstfreude&#8217; blomstrer i august-september men det skal ikke forhindre at den også blomstrer ind i oktober. Det er en af havens absolut letteste stauder at have med at gøre, for den kræver ikke ret meget vand og den trives både i sol og skygge. Planten bliver 30-50 cm høj og blomsterstandene kan blive15-20 cm i diameter, så den ses på lang afstand og lyser op med de intense brunrøde farver.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Agavefætter vil du sjældent se i blomst</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/agavefaetter-vil-du-sjaeldent-se-i-blomst/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 02 Oct 2026 10:09:03 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9758</guid>

					<description><![CDATA[Agavefætter, Furcraea selloa, kommer fra Mexico og minder utroligt megt om agave. Den er en smule mere varmekrævende og ikke så længe om at gå i blomst, måske kun 10 år. Heldigvis er planten dekorativ i sig selv. Den vil gerne have så meget lys som muligt og kræver ikke ret meget vand, så den [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Agavefætter, <em>Furcraea selloa</em>, kommer fra Mexico og minder utroligt megt om agave. Den er en smule mere varmekrævende og ikke så længe om at gå i blomst, måske kun 10 år. Heldigvis er planten dekorativ i sig selv. Den vil gerne have så meget lys som muligt og kræver ikke ret meget vand, så den er let at have med at gøre. Den har dog torne i bladranden, så den skal omgås med forsigtighed.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Kapaloë er en gammel stueplante</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/kapaloe-er-en-gammel-stueplante/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 30 Sep 2026 17:48:36 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9263</guid>

					<description><![CDATA[Kapaloë, Aloë ferox, stammer, som navnet siger, fra Sydafrika. Den ses ikke så meget mere som stueplante, men tidligere var den populær. Der er mange andre arter af Aloë og de har været brugt i en vis udstrækning som stueplanter, for de er meget lette at have med at gøre, når man lige ser bort [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Kapaloë, <em>Aloë ferox</em>, stammer, som navnet siger, fra Sydafrika. Den ses ikke så meget mere som stueplante, men tidligere var den populær. Der er mange andre arter af <em>Aloë </em>og de har været brugt i en vis udstrækning som stueplanter, for de er meget lette at have med at gøre, når man lige ser bort fra at en del af dem har torne eller tænder. Da de er sukkulenter er de ikke krævende hverken med hensyn til vand eller næring. Kapaloë har lange, tykke, tornede blade.</p>



<div class="wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-7387b849 wp-block-columns-is-layout-flex">
<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image size-large"><img decoding="async" width="1024" height="768" src="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/15-Aloaceae-DSC_0106-Aloe-ferox-september-2005-Sydafrika-1024x768.jpg" alt="" class="wp-image-9211" srcset="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/15-Aloaceae-DSC_0106-Aloe-ferox-september-2005-Sydafrika-1024x768.jpg 1024w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/15-Aloaceae-DSC_0106-Aloe-ferox-september-2005-Sydafrika-300x225.jpg 300w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/15-Aloaceae-DSC_0106-Aloe-ferox-september-2005-Sydafrika-768x576.jpg 768w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/15-Aloaceae-DSC_0106-Aloe-ferox-september-2005-Sydafrika.jpg 1333w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /></figure>
</div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>
</div>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Gyldenris er smuk men kan være invasiv</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/gyldenris-er-smuk-men-kan-vaere-invasiv/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 28 Sep 2026 17:43:55 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9261</guid>

					<description><![CDATA[Gyldenris, Solidago, er en flot, høj staude med smukke gule blomsterstande en lang del af sommeren. Den trives i stort set alle jordtyper men blomstrer bedst ved så meget lys og sol som muligt. Canadisk gyldenris, Solidago canadensis, er oprindeligt indført som prydplante men den har forvildet sig og er nu under bekæmpelse fordi den [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Gyldenris, <em>Solidago</em>, er en flot, høj staude med smukke gule blomsterstande en lang del af sommeren. Den trives i stort set alle jordtyper men blomstrer bedst ved så meget lys og sol som muligt. Canadisk gyldenris, <em>Solidago canadensis</em>, er oprindeligt indført som prydplante men den har forvildet sig og er nu under bekæmpelse fordi den er invasiv og forhindrer andre planter i at etablere sig. Det er dog ikke de invasive arter du finder i planteskolerne.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Peruviansk pebertræ udvikler skarptsmagende frugter</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/peruviansk-pebertrae-udvikler-skarptsmagende-frugter/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 26 Sep 2026 17:40:33 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9259</guid>

					<description><![CDATA[Peruviansk pebertræ, Schinus molle, bruges hos os som grøn plante, der er meget let at have med at gøre. Det er en krukkeplante der må ind om vinteren, for den tåler ikke frost. Hvis den bliver for stor tåler den fint at blive beskåret. I naturen udvikler den sig til et træ på op til [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Peruviansk pebertræ, <em>Schinus molle</em>, bruges hos os som grøn plante, der er meget let at have med at gøre. Det er en krukkeplante der må ind om vinteren, for den tåler ikke frost. Hvis den bliver for stor tåler den fint at blive beskåret. I naturen udvikler den sig til et træ på op til 10 m. Hvis peruviansk pebertræ får blomster er de små, hvide og samlet i lange toppe og frugterne er røde og på størrelse med ærter. De kan bruges som erstatning for peber. Deraf det danske navn. Planten er hjemmehørende i Mexico og Sydamerika.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Spansk flag kan få meget lange ranker</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/spansk-flag-kan-fa-meget-lange-ranker/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 24 Sep 2026 17:37:31 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9257</guid>

					<description><![CDATA[Spansk flag, Ipomoea lobata, kendetegnes ved mange blomster samlet i lange stande. Knopperne er røde men under blomsternes udvikling ses først orange farver før blomsterne til slut ender som hvidgule. Spansk flag er flerårig men hos os dyrker vi den som enårig sommerblomst. Rankerne, hvis blade er hjerteformede og trelappede, kan blive op til 5 [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Spansk flag,<em> Ipomoea lobata</em>, kendetegnes ved mange blomster samlet i lange stande. Knopperne er røde men under blomsternes udvikling ses først orange farver før blomsterne til slut ender som hvidgule. Spansk flag er flerårig men hos os dyrker vi den som enårig sommerblomst. Rankerne, hvis blade er hjerteformede og trelappede, kan blive op til 5 meter lange.</p>



<p class="wp-block-paragraph"></p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Klokkeranke egner sig til spaliering</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/klokkeranke-egner-sig-til-spaliering/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 22 Sep 2026 17:30:26 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9251</guid>

					<description><![CDATA[Klokketranke, Cobaea scandens, kan blive flere meter lang og egner sig derfor glimrende til spaliering. Selv om klokkeranke er flerårig dyrkes den som regel som enårig og betragtes ofte som en sommerplante selv om den kan tåle til omkring -10 °C. Hvis du vil forsøge at have den i flere år skæres den hårdt tilbage [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Klokketranke, <em>Cobaea scandens</em>, kan blive flere meter lang og egner sig derfor glimrende til spaliering. Selv om klokkeranke er flerårig dyrkes den som regel som enårig og betragtes ofte som en sommerplante selv om den kan tåle til omkring -10 °C. Hvis du vil forsøge at have den i flere år skæres den hårdt tilbage om efteråret når blomstringen er slut. Planten vil gerne have så meget lys og varme som muligt. Klokkeranke kommer oprindeligt fra Mexico.</p>



<div class="wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-7387b849 wp-block-columns-is-layout-flex">
<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image size-large"><img decoding="async" width="1024" height="768" src="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/11-DSC_1317-September-2006-KVL-Cobaea-scandens-White-1024x768.jpg" alt="" class="wp-image-9203" srcset="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/11-DSC_1317-September-2006-KVL-Cobaea-scandens-White-1024x768.jpg 1024w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/11-DSC_1317-September-2006-KVL-Cobaea-scandens-White-300x225.jpg 300w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/11-DSC_1317-September-2006-KVL-Cobaea-scandens-White-768x576.jpg 768w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/11-DSC_1317-September-2006-KVL-Cobaea-scandens-White.jpg 1333w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /><figcaption class="wp-element-caption"><em>Klokkeranke Cobaea scanddns &#8216;White&#8217;</em></figcaption></figure>
</div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>
</div>



<p class="wp-block-paragraph"></p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Kanna er en stor krukkeplante</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/kanna-er-en-stor-krukkeplante/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 20 Sep 2026 17:27:14 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9249</guid>

					<description><![CDATA[Kanna, Canna, har rhizomer, også kaldt jordstængler, der kan lægges i jorden om foråret ved god varme, ca. 20 °C, hvorefter de i løbet at sommeren udvikler stængler på op til et par meter sluttende med flotte blomsterstande. Bladene er store med en bladskede, der omslutter stænglen. Godt med vand og næring fremmer væksten. Da [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Kanna, <em>Canna</em>, har rhizomer, også kaldt jordstængler, der kan lægges i jorden om foråret ved god varme, ca. 20 °C, hvorefter de i løbet at sommeren udvikler stængler på op til et par meter sluttende med flotte blomsterstande. Bladene er store med en bladskede, der omslutter stænglen. Godt med vand og næring fremmer væksten. Da planten ikke tåler frost må den tages ind når efteråret kommer. Den opbevares tørt indtil næste forår, hvor vand- og næringstilførsel starter når de nye skud viser sig.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Bomuld er let at dyrke</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/bomuld-er-let-at-dyrke/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 18 Sep 2026 17:22:57 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9247</guid>

					<description><![CDATA[Hvis du kan få fat i frø af bomuld, her almindelig bomuld, Gossypium arboreum, vil du hurtigt få en forholdsvis stor plante med smukke gule blomster og store lappede blade ud af det. Hvis planten får nok sol, varme og vand kan du høste dine egne bomuldsfrø. Planten kan datere sig flere millioner år tilbage [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Hvis du kan få fat i frø af bomuld, her almindelig bomuld, <em>Gossypium arboreum</em>, vil du hurtigt få en forholdsvis stor plante med smukke gule blomster og store lappede blade ud af det. Hvis planten får nok sol, varme og vand kan du høste dine egne bomuldsfrø. Planten kan datere sig flere millioner år tilbage og det er en plante af stor betydning i tørre og halvtørre egne af Sydamerika, Afrika og Asien hvor den udnyttes til frøolie og dyrefoder men vigtigst af alt til produktion af bomuld. Hos os bruges den som krukkeplante da den ikke tåler frost. Det er en halvbusk, hvilket betyder at årsskuddene er urteagtige mens de ældre skud er træagtige.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Rose Bonica</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/rose-bonica/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 17 Sep 2026 12:22:21 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<category><![CDATA[Roser]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9280</guid>

					<description><![CDATA[Sortsnavn: ’MELdomonac’.Klassifikation: Buskrose.  Blomsterfarve: Mørk pink.Beskrivelse af blomsten: Fyldt, mellemstor blomst der er mørk pink i centret og lysere mod kanterne.Duft: Ingen.Blomstringstidspunkt: Juni og fremefter.Løv: Små, halvblanke, mørkegrønne blade med kobberanstrøg.Højde: 40 +Diverse: Forgrenet med overhængende skud.Forædler: Meilland, 1985.Hvert år introduceres mange nye rosensorter af forædlere verden over. Ingen planteskoler kan have alle sorter, men hvis [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph"><strong>Sortsnavn</strong>: ’MELdomonac’.<br><strong>Klassifikation</strong>: Buskrose.  <br><strong>Blomsterfarve</strong>: Mørk pink.<br><strong>Beskrivelse af blomsten</strong>: Fyldt, mellemstor blomst der er mørk pink i centret og lysere mod kanterne.<br><strong>Duft</strong>: Ingen.<br><strong>Blomstringstidspunkt</strong>: Juni og fremefter.<br><strong>Løv</strong>: Små, halvblanke, mørkegrønne blade med kobberanstrøg.<br><strong>Højde</strong>: 40 +<br><strong>Diverse</strong>: Forgrenet med overhængende skud.<br><strong>Forædler</strong>: Meilland, 1985.<br>Hvert år introduceres mange nye rosensorter af forædlere verden over. Ingen planteskoler kan have alle sorter, men hvis du har forelsket dig i en sort med et bestemt kaldenavn, og ikke kan få den, kan du næsten altid finde en passende erstatning.</p>



<div class="wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-7387b849 wp-block-columns-is-layout-flex">
<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image size-large"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="768" src="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0082-Juni-2007-Rosa-Bonica-1024x768.jpg" alt="" class="wp-image-9278" srcset="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0082-Juni-2007-Rosa-Bonica-1024x768.jpg 1024w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0082-Juni-2007-Rosa-Bonica-300x225.jpg 300w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0082-Juni-2007-Rosa-Bonica-768x576.jpg 768w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0082-Juni-2007-Rosa-Bonica.jpg 1333w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /></figure>
</div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>
</div>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Kransskønhedsøje er glimrende til afskæring</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/kransskonhedsoje-er-glimrende-til-afskaering/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 16 Sep 2026 17:18:38 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9244</guid>

					<description><![CDATA[Kransskønhedsøje, Coreopsis verticillata, blomstrer fra juli til september med utallige blomster på elegante stængler. De fint delte blade er med til at give planten et let udtryk. Selv uden blomster er planten dekorativ. Kransskønhedsøje er glimrende sammen med andre stauder og i naturhaver. Planten trives ved så meget lys som muligt og i en almindelig [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Kransskønhedsøje,<em> Coreopsis verticillata</em>, blomstrer fra juli til september med utallige blomster på elegante stængler. De fint delte blade er med til at give planten et let udtryk. Selv uden blomster er planten dekorativ. Kransskønhedsøje er glimrende sammen med andre stauder og i naturhaver. Planten trives ved så meget lys som muligt og i en almindelig havejord, der ikke er vandlidende. For at holde planten tæt kan den klippes let tilbage efter blomstring mens egentlig beskæring, der består i at fjerne gamle stængler, sker om foråret. Det er en plante der tiltrækker insekter og som er let at passe når først den har etableret sig.</p>



<p class="wp-block-paragraph"></p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Rose Bassino</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/rose-bassino/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 15 Sep 2026 12:05:29 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Roser]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9273</guid>

					<description><![CDATA[Sortsnavn: &#8216;KORmixel&#8217;Gruppe: BuskroseBlomst og plante: De mellemrøde, enkle, skålformede blomster med en diameter på ca. 3 cm er samlet i tætte stande. Ingen duft. Bladene er mørkegørnne og blanke. Væksten er bred, ca. 40 cm, med nedliggende skud. Det gør den glimrende som bunddække, men den kan også bruges i stenbede, krukker, altankasser mv.Blomstringsitdspunkt: Juli [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph"><strong>Sortsnavn</strong>: &#8216;KORmixel&#8217;<br><strong>Gruppe</strong>: Buskrose<br><strong>Blomst og plante</strong>: De mellemrøde, enkle, skålformede blomster med en diameter på ca. 3 cm er samlet i tætte stande. Ingen duft. Bladene er mørkegørnne og blanke. Væksten er bred, ca. 40 cm, med nedliggende skud. Det gør den glimrende som bunddække, men den kan også bruges i stenbede, krukker, altankasser mv.<br><strong>Blomstringsitdspunkt</strong>: Juli med senere genblomstring (remontering).<br><strong>Højde</strong>: 30 cm +<br><strong>Forædler</strong>: Kordes, 1988.<br>Hvert år introduceres mange nye rosensorter af forædlere verden over. Ingen planteskoler kan have alle sorter, men hvis du har forelsket dig i en sort med et bestemt kaldenavn, og ikke kan få den, kan du næsten altid finde en passende erstatning.</p>



<div class="wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-7387b849 wp-block-columns-is-layout-flex">
<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image size-large"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="768" src="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0871-Juli-2006-Jorgen-Bech-Andersen-rose-Bassino-1024x768.jpg" alt="" class="wp-image-9276" srcset="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0871-Juli-2006-Jorgen-Bech-Andersen-rose-Bassino-1024x768.jpg 1024w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0871-Juli-2006-Jorgen-Bech-Andersen-rose-Bassino-300x225.jpg 300w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0871-Juli-2006-Jorgen-Bech-Andersen-rose-Bassino-768x576.jpg 768w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/09/DSC_0871-Juli-2006-Jorgen-Bech-Andersen-rose-Bassino.jpg 1334w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /></figure>
</div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow"></div>
</div>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Tid til hyldebærsaft</title>
		<link>https://plantejournalen.dk/plante/tid-til-hyldebaersaft/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Grethe Bjerregaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 14 Sep 2026 09:00:57 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Generelt]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://plantejournalen.dk/?post_type=plante&#038;p=9241</guid>

					<description><![CDATA[Hyld, Sambucus, er en dejlig frugtbusk hvor både blomster og frugter kan bruges. Pluk hyldebær og lav dejlig, sund hyldebærsaft til brug for hele vinteren. Husk at hyldebær ikke må spises friske, de skal opvarmes før brug for de indeholder stoffer, der ved frisk indtagelse hurtigt giver ubehag, opkastning med videre. Stofferne nedbrydes ved kogning [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="wp-block-paragraph">Hyld, <em>Sambucus</em>, er en dejlig frugtbusk hvor både blomster og frugter kan bruges. Pluk hyldebær og lav dejlig, sund hyldebærsaft til brug for hele vinteren. Husk at hyldebær ikke må spises friske, de skal opvarmes før brug for de indeholder stoffer, der ved frisk indtagelse hurtigt giver ubehag, opkastning med videre. Stofferne nedbrydes ved kogning 15-20 minutter. Alle dele af hyldebær, bortset fra bærrene, indeholder giftstoffer.<br>Ved forsøgssstationen Højbakkegård i Tåstrup afprøves mange forskellige frugtarter. Hyld er en af dem. De afprøvede arter er ikke altid at finde i planteskolerne.</p>



<div class="wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-7387b849 wp-block-columns-is-layout-flex">
<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image size-large"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="768" src="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1220-September-2006-Pometet-hyldebaer-Helene-1024x768.jpg" alt="" class="wp-image-9217" srcset="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1220-September-2006-Pometet-hyldebaer-Helene-1024x768.jpg 1024w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1220-September-2006-Pometet-hyldebaer-Helene-300x225.jpg 300w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1220-September-2006-Pometet-hyldebaer-Helene-768x576.jpg 768w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1220-September-2006-Pometet-hyldebaer-Helene.jpg 1333w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /><figcaption class="wp-element-caption"><em>&#8216;Helene&#8217;</em></figcaption></figure>
</div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image size-large"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="768" src="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1216-September-2006-Pometet-hyldebaer-Korsor-1024x768.jpg" alt="" class="wp-image-9197" srcset="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1216-September-2006-Pometet-hyldebaer-Korsor-1024x768.jpg 1024w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1216-September-2006-Pometet-hyldebaer-Korsor-300x225.jpg 300w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1216-September-2006-Pometet-hyldebaer-Korsor-768x576.jpg 768w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1216-September-2006-Pometet-hyldebaer-Korsor.jpg 1333w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /><figcaption class="wp-element-caption"><em>&#8216;Korsør&#8217;</em></figcaption></figure>
</div>



<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image size-large"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="768" src="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1215-September-2006-Pometet-hyldebaer-Samyl-1024x768.jpg" alt="" class="wp-image-9196" srcset="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1215-September-2006-Pometet-hyldebaer-Samyl-1024x768.jpg 1024w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1215-September-2006-Pometet-hyldebaer-Samyl-300x225.jpg 300w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1215-September-2006-Pometet-hyldebaer-Samyl-768x576.jpg 768w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1215-September-2006-Pometet-hyldebaer-Samyl.jpg 1333w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /><figcaption class="wp-element-caption"><em>&#8216;Samyl&#8217;</em></figcaption></figure>
</div>
</div>



<div class="wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-7387b849 wp-block-columns-is-layout-flex">
<div class="wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow">
<figure class="wp-block-image size-large is-resized"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="768" src="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1218-September-2006-Pometet-hyldebaer-Alleso-1024x768.jpg" alt="" class="wp-image-9199" style="aspect-ratio:1.3334049293883907;width:256px;height:auto" srcset="https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1218-September-2006-Pometet-hyldebaer-Alleso-1024x768.jpg 1024w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1218-September-2006-Pometet-hyldebaer-Alleso-300x225.jpg 300w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1218-September-2006-Pometet-hyldebaer-Alleso-768x576.jpg 768w, https://plantejournalen.dk/wp-content/uploads/2026/08/07-DSC_1218-September-2006-Pometet-hyldebaer-Alleso.jpg 1334w" sizes="(max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /><figcaption class="wp-element-caption"><em>&#8216;Allesø&#8217;</em></figcaption></figure>
</div>
</div>



<p class="wp-block-paragraph"></p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: plantejournalen.dk @ 2026-10-23 20:21:45 by W3 Total Cache
-->